Profil / Lidt om mig selv

Jeg er opvokset i Slesvig, Viborg og Flensborg og er i de forskellige byer gået i henholdsvis den tyske og den danske folkeskole og det danske gymnasie i Tyskland (Duborgskolen), hvor jeg tog min tosprogede studentereksamen i 1989.

Efter to år i det tyske søværn læste jeg fra 1992-94 til civil- og miljøingeniør på Aalborg Universitetscenter og derefter til cand.mag. i historie og tysk på Århus Universitet.

Under studiet har jeg blandt andet
- undervist på Højskolen Østersøen i Aabenraa og givet privattimer i tysk
- serviceret tyske og skandinaviske kunder for en dansk sommerhusudlejer,
- markedsført logistik- og økonomistyresystemer for et svensk softwarefirma, primært til virksomheder i Tyskland, Østrig og Schweiz
- været ansat på Biblioteket for Sprog, Litteratur og Kultur på Århus Universitet.

Derudover er jeg medlem af Århus sangskriverværksted og af Århus studiekor samt formand for en andelsboligforening i Århus C.

Siden 2006 har jeg været deltidsansat på det juridiske bibliotek på Århus Universitet.

Jeg har med andre ord i kraft af mit arbejde, mine studier og mine private interesser kendtskab til endda meget forskellige brancher og derfor lært de enkelte områders fagsprog at kende gennem praktisk erfaring.